Softwareudvikling

For at forbedre eller udvide dine applikationer, databaser eller dataflow, kan vores konsulenter assistere inden for følgende områder: rådgivning, ressearch, nyudvikling og dokumentation
Vi bidrager aktivt i processen for at sikre, at du som kunde opnår den mest optimale løsning af din IT-installation
Kontakt os for at høre, hvordan vi kan understøtte din organisation

KONSULENTBISTAND

Vores erfaring med dataopsamling, datakommunikation, integration og systemstyring stiller vi til rådighed ved ønsker om systemudvikling eller udvidelse af eksisterende softwareløsninger. På baggrund af dine krav og behov definerer vi systemets funktioner, grænseflader og konfiguration og varetager udviklingen – eventuelt i samarbejde med din interne udviklingsafdeling.

Udvikling og servicering håndteres bl.a. som IT-driftsaftaler med faste priser per licens per måned. Konsulentbistand kan ligeledes afregnes som fast månedlig ydelse:

  • Fast pris per udviklingstime
  • Fast pris per licens per måned
  • Fast pris per konsulent per måned
  • Fast pris per transaktion ved ASP (Application Service Provider)

Med udgangspunkt i lovkrav om beredskabsplaner for kritiske systemer udfører ComVis også test af beredskabsplaner lokalt i organisationen eller i ComVis’ eget datacenter. Ved behov for tilpasning af procedurer leveres en afrapportering, der kan indgå direkte i DS484 beredskabsmaterialet. Datamateriale, dataudveksling og samarbejdsaftaler afstemmes i overensstemmelse med ISO27001.

Ved at indgå en serviceaftale på udvikling og vedligeholdelse, får du en sikkerhed for, at den nye løsning vedligeholdes og altid er driftssikker. Faste priser gives på basis af en veldefineret kravspecifikation eller tilbydes som en klippekortsløsning.

Kontakt os

WEBUDVIKLING

Hvis din hjemmeside eller webshop skal moderniseres eller videreudvikles, sikrer ComVis en teknisk robust og fremtidssikret løsning gennem et struktureret projektsamarbejde. Vi gennemfører en grundig foranalyse af organisationens behov, arbejdsgange og digitale processer for at sikre det rette valg af CMS-, webshop- eller e-handelsplatform.

Analysen omfatter blandt andet krav til vedligeholdelse, integration med eksisterende systemer, databaser, ERP- og CRM-løsninger, betalingsløsninger, licensforhold samt support- og driftsstruktur. Vi sikrer, at kravspecifikation, kontraktgrundlag, W3C-standarder, GDPR og krav til digital tilgængelighed bliver overholdt.

ComVis kan varetage hele eller dele af implementeringsprocessen – fra forundersøgelser og behovsafdækning til udvikling, integration og drift. Vores ydelser omfatter blandt andet projektledelse, workshops, interviews, informationsarkitektur, UX/UI-design, prototyper, usability-tests, udvikling af hjemmesider og webshops, databaseudvikling, API-integrationer, programmering af specialfunktioner, installation, hosting, sikkerhed og løbende support.

Vi udvikler løsninger, der skaber sammenhæng mellem virksomhedens digitale platforme og sikrer effektive processer, høj brugervenlighed og mulighed for skalering.

Kontakt os

DATABASEUDVIKLING

ComVis har specialiseret sig i udvikling og vedligeholdelse af løsninger baseret på Microsoft-teknologier. Vi udvikler primært softwareapplikationer på Microsoft .NET-platformen og hjælper virksomheder med web-løsninger, opgraderinger, vedligeholdelse samt udvikling af komplekse forretningsapplikationer på tværs af platforme. Data er kernen i de fleste digitale løsninger, og vi har omfattende erfaring med databasedesign, datamodellering og strukturering af information, så data kan anvendes effektivt og sikkert.

Inden for kontorautomation, processtyring og datamanagement designer og implementerer ComVis databaser, der understøtter virksomhedens arbejdsgange og informationsbehov. Eksisterende systemer kan moderniseres og integreres med nye løsninger, herunder webapplikationer, webshops, ERP-, CRM- og økonomisystemer. Moderne teknologier og arkitekturer anvendes for at sikre høj driftssikkerhed, datakvalitet, skalerbarhed og fremtidige udvidelsesmuligheder.

ComVis tilbyder udvikling af relationelle databaser, datamigrering, integration mellem systemer, rapporteringsløsninger samt automatisering af dataflows og forretningsprocesser. Vi hjælper med alt fra analyse og design af datamodeller til implementering, optimering, sikkerhed og løbende vedligeholdelse. Udviklingen kan gennemføres som konsulentbistand, faste projekter eller klippekortordninger – fra den indledende behovsanalyse til drift, support og videreudvikling.

Kontakt os

PROJEKTLEDELSE

Projektledelse omfatter planlægning, organisering og styring af ressourcer med henblik på at nå et fastlagt projektmål inden for aftalt tid, økonomi og kvalitet. Fagområdet kombinerer ledelse, styring og kommunikation, og da projekter ofte indebærer organisatoriske forandringer, er projektledelse tæt forbundet med forandringsledelse, interessenthåndtering og effektiv kommunikation.

ComVis varetager projektledelse for både egne og kunders projekter inden for digitalisering, softwareudvikling, web- og webshopløsninger, systemintegrationer samt database- og infrastrukturløsninger. Vi sikrer fremdrift gennem tydelig planlægning, løbende opfølgning, risikostyring, kvalitetssikring og koordinering mellem interne og eksterne interessenter. Samtidig fungerer vi som bindeled mellem ledelse, brugere, leverandører og tekniske specialister, så projektets mål og forretningsmæssige gevinster fastholdes gennem hele forløbet.

Som metodisk udgangspunkt anvender vi PRINCE2 kombineret med pragmatiske og agile arbejdsformer, når projektets karakter kræver det. Vi kan hurtigt indgå i både nye og eksisterende projekter og bidrage med projektgennemgang, kvalitetssikring, leverandørstyring, projektredning samt evaluering af projekter, hvor der er behov for øget fokus, bedre styring eller en uvildig vurdering af projektets status og risici.

KONTORAUTOMATION

Ved adgang til alle relevante data i virksomheden via software, der muliggør kommunikation på tværs af systemer uanset platform, opnås et samlet og opdateret overblik. Flaskehalse eller områder med overkapacitet kan identificeres øjeblikkeligt, da styringen sker på baggrund af aktuelle data og statistikker. Denne integration af systemer åbner for nye rationaliseringsmuligheder samt automatisering af en række rutiner og eksisterende arbejdsgange.

Ved at udnytte Microsoft Office’s makroværktøjer tilbyder ComVis enkle løsninger til oprettelse af telefonlister med billeder, labelprint, signaturer, brugeroprettelse m.v. Funktionerne aktiveres med et enkelt klik i Outlook, Word eller Excel, hvor makroer kan tilpasses til automatisk at trække data fra eksterne kilder såsom Excel eller Access og generere ønskede resultater i Word.

ComVis tilbyder udvikling af automatik til udveksling af data mellem servere og software, som normalt håndteres manuelt. Der udvikles scripts til batchkørsler, filtre, datatilpasning og konvertering til automatisk dataoverførsel (import og eksport). Processer kan tids- og jobstyres, og logning samt statusrapportering kan sendes via mails til overvågningsystemer. Løsninger udvikles specifikt til online dataudveksling.

Vi tilbyder også styring af printermiljøer, hvor dokumenttyper automatisk dirigeres til den korrekte papirbakke på tværs af organisationen. Løsningerne kan integreres med eksisterende dokumentflows, Active Directory eller virksomhedens databaser.

Kontakt os

OPEN SOURCE

Open source-applikationer til Microsoft og Linux tilbyder ofte funktionalitet og stabilitet på niveau med kommerciel software. ComVis rådgiver om open source-strategier, der understøtter udvikling, implementering og drift inden for områder som web-CMS, IP-telefoni, forskning, websystemer samt kontor- og multimedieløsninger til server- og klientmiljøer.

ComVis varetager projektledelse, implementering og support, herunder analyse af codecs til streaming, video, lyd og billede, samt løsninger til web-tv, backup, båndbredde og webbaserede plugins. Vi tilpasser Linux-scripts og workflows til brugervenlige løsninger til video- og lydkonvertering.

Løsninger leveres med fokus på drift og vedligehold samt nødvendig uddannelse af administratorer, brugere og undervisere.

Bemærk at vi har specialiseret os i OpenCLinica til clinical trials.